PLEJE VEJLEDNING – FIBER HÅR

Dit nye hår skal behandles skånsomt så det holder længere og bevarer sin glans og fylde.
Ved almindelig daglig brug, skal du vaske dit hår ca. en gang om ugen.

Hæld lunkent vand i vasken eller en balje og tilsæt shampoo
– brug hvad der svarer til en 2 krone til 2 l. vand.
Læg håret i blød i ca. 10 min. Skyl derefter grundigt med koldt vand
(håret må ikke gnides eller vrides).
Gentag derefter behandlingen med balsam (hvilket plejer og modvirker statisk elektricitet)
– brug hvad der svarer til en 1 krone til 2 l. vand. Skyld ud efter ca. 2-5 min.
Dup forsigtigt håret med et håndklæde – og ryst håret let.
Lad håret lufttørre på et parykstativ. Håret er tørt i løbet af nogle timer.
Frisuren gendannes i fibrene. Ryst let inden du tager håret på – spray evt. conditioner på
(hvilket er et plejemiddel med solfaktor og som gør sætning af frisure lettere).

Sæt håret som du ønsker brug gerne fingrene til et frisk og naturligt look.

Huskeregler – Fiber hår

Håret må ikke gnides eller vrides.

- Vandet må max. Være 30 grader
- Vask og skyl i hårets ”groretning"
- Parykken/toupeen skal være tør indvendig inden du tager den på
- Sov eller hvil ikke med håret på - brug evt. en nathue eller turban
- Hårdel med længde redes nedefra og op og fiber olie anvendes
- Til vask og pleje er det vigtigt at anvende produkter der er beregnet til fibre
- Anvend aldrig føntørrer, krølle- eller glattejern
- Pas på varmekilder f.eks. brændeovn, grill, damp fra kogende vand samt ovn

hr-divider


PLEJE VEJLEDNING - ÆGTE HÅR

Ægte hår kræver omhyggelig pleje da det er afklippet og har været igennem en kemisk behandling.
Ved almindelig daglig brug skal du vaske dit hår ca. en gang om ugen. Red håret igennem nedefra og op mod hovedbunden.

Hæld lunkent vand i vasken eller en balje og tilsæt shampoo - brug hvad der svarer til en 2 krone til 2 l. vand.
Læg håret i blød i ca. 10 min. Skyl derefter oppefra og ned så det ikke filtrer.
Pres overskydende vand ud og tilfør balsam (5 min. trækketid) eller hårkur (10 min. trækketid) direkte på håret
(især længderne). Red forsigtigt ud nedefra og op og skyl.
Dup forsigtigt håret med et håndklæde. Lad håret lufttørre på parykstativ.
Tilfør evt. olie og hvis føn/krølle-glattejern anvendes et varmebeskyttende produkt.

Sæt håret som du ønsker brug gerne fingrene til et frisk og naturligt look.

Huskeregler – Ægte hår

- Håret må ikke gnides eller vrides.
- Vandet ca. 30 grader
- Vask og skyl i hårets ”groretning"
- Parykken/toupeen skal være tør indvendig inden du tager den på
- Sov eller hvil ikke med håret på - brug evt. en nathue eller turban
- Hårdel med længde redes nedefra og op og fiber olie anvendes
- Til vask og pleje er det vigtigt at anvende produkter der er beregnet til sart hår
- Pas ekstra på farven i sommerhalvåret anvend evt. conditioner med solfaktor
- Red håret forsigtigt igennem hver dag